Pentax til Cine

Du tænker sikkert allerede at de der oldsager, altså Pentax glas fra 70erne, aldrig nåede længere end til den “seriøse” amatør.
Det er sikkert korrekt.
Så længe vi taler om de mange SLR eller 135 glas, der som bekendt blev suppleret med en del 67 glas, der dækker film om til 70mm.

Nuvel.
Jeg har her på det sidste investeret i et utal af de her glas, da jeg – faldt over – et hack, der med en fil (?) kunne få min 55mm F2, til at blive til en f1.8 prime.
Efter en del arbejde, gik det op for mig at det der kommer ud af en Pentax 55mm, fra 69 ligner netop det en masse efterspørger idag.

Jeg har netop været ude og tjekke hvordan Pentax serien så ellers ser ug – her 105mm på noget der ligner f4 – mount er EOS/pentax67

Det er varmt, ikke specielt skarpt og i det hele taget en god ven til moderne digitale kameraer, der – sjældent – er venlige over for motiverne der – tit – er mennesker.
Efter lidt eftertanke, kom jeg til at tænke over at jeg i en del år har været på vej til at investere i “den der bryllups optik” Pentax 105mm f2.4.
Og så tog tingene ellers fart.
Der var nemlig også en Fat 35mm f2 ( der var den første og stadig hurtigste 35mm Pentax nåede at producere )
Så faldt jeg over en 20mm i Varde til nærmest intet.

For at gøre en lang historie kort, rder jeg idag over en – pænt komplet – serie af blandede 67 og 135 ( almindelig full frame ) glas, konkret:
Super Takumar 20mm F/4,5 
Super Takumar 28mm F/3,5 
Super Takumar 35mm F/2 
SMC67 45mm f4 
Super Takumar 50mm f1.4
Super-Takumar 55mm f2 (nu f1.8) 
SMC67 75mm f4.5 
Super-Takumar67 105 f2,4
Super-Takumar67 150 f2,8
TS mount adaptor til EOS

Den nyeste af de Pentax glas jeg har investeret i, er den her 75mm der igen er en Pentax 67 optik. Der nu permanent er udstyret med adaptor til Canon EOS

Som den interesserede sikkert har bemærket er enkelte af objektiverne SMC ( super multi coated ) glas.
Dette fordi de er “relativt” nye, og derfor – som i tilfældet med 75mm – udelukkende eksisterer i SMC versioner.
Det er såmænd også derfor at 75mm er den eneste der ikke er DeClicket.
Den er nemlig limet, da Pentax sikkert ikke havde planlagt at der skulle pilles i deres fine glas.

Hele serien er slutteligt udstyret med endeløse gear, så det burde være muligt at bruge pakken med fokus motorer.
De kan lejes som en komplet pakke, eller i mindre partier.

Er du på jagt efter et nyt ( gammelt ) look, roder jeg for tiden med at lave en lille pakke Yashinon DX ( fixed rangefinder objektiver ) og så er min Kowa serie på vej til at blive udvidet lidt ( igen en kombination af rangefinder glas og sindsyge 70er mount )