Udlejning af lys

En del fotografer “kan nøjes med”, det lys de møder når de går på arbejde.
Undertegnede har – omvendt – altid været af den overbevisning, at personligt lys gør en forskel, ganske som at det også gør en forskel på den enkelte produktion.

Derfor har jeg over årene investeret i “mit eget lys”, der ikke overraskende er “old school”, forstået på den måde, at det er godt gennemprøvet på millioner af produktioner.

Modsat den nye “trend” har jeg ikke investeret ( særligt meget ) i LED eller COB lamper.
Bevares de ny meget små og de helt store 600, 900 og 1200 watts lamper kan en masse.
Men koster stadig væsentligt mere at leje end gennemprøvet HMI.

Jeg har med andre ord – stort set – intet “batteri lys”, med undtagelse af et par “Astera Hydra panels”, og et par 200watt HMI’er, der enten kan leve via en inverter i en bil, eller via et proprietært batteri. (har en sådan på vej i posten )

For lige at komme tilbage til mine Hydra panels, så er de købt som on-board lys til håndholdt arbejde.
Og så har jeg netop set dem brugt på en spillefilm hvor en dansk skuespiller sidder ved et et stearinlys sammen med familien.
Lyset er – naturligvis – Astera.

Her lige et par billeder af et par af mine HMI lamper – har en plan om at vise hvad de kan, snart. Altså med billeder

Det er og bliver dog mest mit HMI jeg er rigtigt glad for.
Jeg har længe været af den overbevisning at netop HMI, er helt perfekt til optagelser i dagslys, eller i situationer hvor det er nødvendigt med lys “nok til” at den enkelte location ligner virkeligheden.
Jeg har derfor et par små “lys pakker”, jeg tager rundt med. ( som jeg altså også lejer ud, med og uden mig )

Sidste nyt på den front er et par 2,5KW HMI’er, der spiser en “hel fase” ( 13 amperer ), men som altså kan fungere i en helt almindeligt bolig.
De mange amperer giver dig 11.600 LUX på 10 meters afstand, spottet. ( 1 meter i diameter )
Spredt helt ud har du ved 54 grader har du 1320 LUX på ti meters afstand, og en diameter på lyset på 10 meter !
Det er med andre ord realistisk at forvente 2-5000 LUX som booklight lys på 3-5 meters afstand.

Til sammenligning giver en flooded LS 600D Aputure med fresnell 4,260 LUX på netop 5 meters afstand – altså direkte rettet mod motiv.
Det er her en 2,5KW HMI giver 5.280 LUX.
Til gengæld er lysets diameter 5 meter, og uden de kedelige farvekanter i lysets yderkanter, der stammer fra det plastik de der Fresnell forsatser er lavet af.

Ud over mine 2,5 KW’ere har jeg et par 575’ere, der – igen – er gamle.
Tilgengæld er de monteret på moderne ballaster, hvilket betyder at der er et hæderligt output, ganske som at de – stort set – intet fylder og intet vejer.
Slutteligt er der en – eller to – 1200 watt ArriSun’s på vej i posten, og en enkelt 200 watt HMI til. ( så har jeg 2 til små interviews ), hvor der blot skal et par hurtige lamper op og stå.

Når jeg lejer HMI ud, er der 2 slags Grid Cloth med i pakken ( der spiser 1.75 blænde ( god til booklight )/0.75 blænde ), der er 2 typer CTO med 1/1 og 1/2, så du kan lave 3200 og 4300 grader Kelvin med lamperne.
Og 2900 grader hvis du skulle føle for det.
Der er en enkelt filter holder på 4×3 fod, der skal skrues sammen manuelt, suppleret med 3 meter molton, så du altid har noget – for eksempel – hvis du laver en booklight i et lille rum.
Der følger også et stativ med, der – fungerer – i op til 2,5 meters højde

På den røde side har jeg en bunke Kino Flo 4×4 banker, 4×2 og 4×1 samt lidt 2×1 og sikkert lidt til.
Jeg har et par KinoFlo “blødkasser”, konkret deres BarFly 200 og 400, der er 2-400 watt fluorescerende 3200 eller 5600 Kelvin ( du skal selv skifte pærerne ).
Der fortsat giver det blødeste interview lys i hele verden ( har du travlt, tænd – tæt på – og værten ligner en million )
Slutteligt har jeg stadig mine gode gamle “rødhætter”, mine 650watt Arri Fresnell lamper, jeg stadig bruger som kantlys eller lignenede.

Glemte helt at nævne at jeg – formodentligt – er den eneste her i landet der stadig har en masse ( ikke så mange ) gule, pink, røde, mørkeblå, grønne og naturligvis 2900, 3200, 5500 Kino Flo rør, der alle er 4 fod.
Billedet øverst er en hurtig test af forskellige KinoFlo farver.

Herunder en ældre – meget Arri orienteret – HMI versus LED lys “diskussion”.
Der – fremtidens 1500 og 2600 watts COB LED lamper til trods – understreger at HMI er kommet for at blive.
LED/COB lys er – som eksempel – stadig 3-4 gange dyrere at komme i nærheden af, end HMI.
Personligt synes jeg at det såkaldte booklight vs scrim ( der er grid Cloth ) forklarer hvorfor LED er absolut sidste udvej.