Der er som altid godt gang i butikken.
Derfor bliver der også løbende investeret i stadig mere sindsyge projekter, der – med stor sikkerhed – ikke kaster noget som helst af sig.
Som eksempel har vi netop investeret i en masse HMI, der – seriøst – giver 100 gange pænere lys end de moderne COB lamper.
Og som koster væsentligt mindre at leje mod at de er marginalt mere besværlige at arbejde med.
Dette fordi de bliver varme og fordi pærerne tager et par minutter at “varme op” til den rigtige farve, og fordi lamperne først må flyttes ( brutalt og i en fart ) når pærerne er kolde.
Kan du gøre det pænt, kan du flytte lamperne 20 sekunder efter de er blevet slukket.
Igen.
Skal der laves “naturligt” lys, eller noget der ligner dette, er HMI faktisk stadig lettere at arbejde med.
Du tænker lampen, og du er færdig.
COB lys skal helst reflekteres, da det modsat HMI lys kun er kraftigt tæt på, da lyset er reflekteret mange gange inde i de store reflektorer der – rent faktisk – gør COB lamper både større, tungere og et eller andet sted mere besværlige at arbejde med end HMI lys. ( ok. der er noget med filtre, men vi har CTO og CTB i forskellige intensiteter )
Vores lys kan i den forbindelse også køre på en almindelig stik kontakt.
Eller rettere.

Vores M18ere kan problemfrit køre på en enkelt stik kontakt. ( trækker max 8,18 amperer )
Og er du fræk, udstyrer du lampehovederne med 1200 watt pærer.
Så kan du køre 2 lamper på en fase. ( to 1200 watt pærer trækker 10,9 amperer )
Vores 2 D25ere der er 2500 watt lamper kan – i princippet – også køre på en enkelt fase.
Vi lejer dem ud med 16 amperes ledninger, hvilket gør strømtabet til nærmest ingenting, hvorfor de 2500 watt “kun” trækker 11,36 ampere og dermed trækker “langt mindre” end de 13 amperer en stikkontakt burde kunne levere.
Billedet øverst er – forresten – fordi vi har kastes os ud i et nyt projekt.
Tankerne er stadig lidt løse, men planen er at bruge et sæt Kowa glas til anamorfiske optagelser.
Og modsat “trenden” hvor man “bare” bruger en anamorfisk Kowa forsats ( typisk en Kowa Prominar 8Z eller en Kowa 16H, eller noget tilsvarende ) og en såkaldt “take up” optik, der er den billigste vej til DIY 2x anamorfiske optagelser, har vi fået en anden ide.
Hvad nu hvis man bruger Kowa glas som take up optik og en 2x anamorfisk forsatser, der giver det anamorfiske “look”, suppleret med Kowa looket ( i take up glasset ).
Vi roder med det, og lover at resultatet kan lejes væsentligt billigere end den 75mm Kowa x2 anamorfisk optik ( fra 70erne ), der stort set er den eneste optik de bruger på “The Creator” filmen.
Til formålet er vi gået igang med at investere i en masse Kowa glas
Både full frame glas, der både findes i rangefinder versioner, i “fastmonteret på kamera hus versioner” og endelig i 6×6 versioner.
Vi har lidt af det hele, og kan derfor snart tilbyde alt fra 32mm og op til 150mm til anamorfisk eller som mere konventionelt brug.
Det er stadig ret tidligt.
Og der er såmænd også lidt glas på vej fra japan til undertegnede, så det er en proces der er igang – på sigt – kan ende med at lande i udlejningen.
Slutteligt er der vores Yashicaer.
Vi kom – lidt tilfældigt – til at læse op på hvad der egentligt skete med de åh så populære Tomioka glas, der – efter sigende – er det glas der er inde i alt Panavision fra 50erne og 60erne.
Du har måske hørt om Tomioka fabrikken, der frem til 1968 leverede glas til et utal af producenter af glas ( rebranded ) og kameraer.
Herunder Olympus og Yashica, der efter et langt samarbejde endte med at købe Tomioka fabrikken i 1968.

Blandt de glas tom Tomioka producerede i 60erne, var glasset til det overraskende hurtige Lynx 14 rangefinder kamera, der – stadig idag – er lige så hurtig som de hurtigste Leica’er, ( F1.4 ), med den kedelige detalje at glasset, der er en 45mm f1,4, er monteret fast, og derfor ikke kan ( i princippet ) genbruges på moderne kameraer.
Nå, men det kan det altså, hvorfor vi allerede nu har konverteret hele to objektiver fra et ( to ) Lynx 14 kameraer. ( til Canon RF full frame )
Den ene er dog uden iris, da det er noget af det første der går i stykker på de her +50 år gamle kameraer.
En nyere søster til dette kamera, er de mange CC Electro kameraer, der i et enkelt tilfælde også var pænt hurtig.
Yashica producerede nemlig – fra engang i 1970 – en “wide” version af deres CC kamera, der også er udstyret med et Tomioka/Yashica design ( efter de købte fabrikken ) der er en 35mm optik f1.8.
Og da det er hurtigere end deres egen DX serie, fra midt/sidst i 60erne der er den serie vi endte med at investere i, har du gættet det, vi har også fundet på en måde at få de her 35mm f1.8 Color Yashinon DX glas til at fungere på moderne kameraer ( igen med RF mount )
Den ene er totalt original mens den anden var lidt udfordret på fokus, hvorfor denne er udstyret med en moderne fokus ring, der virker, men som altså ikke er specielt let at have med at gøre.

Yashica’erne er i princippet klar til udlejning, leg eller andet.
Vi har dog lige fokus ringene til dem i posten, så der går et par dage før de er sjove til video arbejde.